Hvad kan vi hjælpe med?

Ældreboligerne

I landlige omgivelser lige i udkanten af Ishøj landsby ligger 12 ældreboliger

Alle boligerne er handicapvenlige. For eksempel er der ikke dørtrin i boligerne, hvilket gør det lettere for kørestolsbrugere og gangbesværede at komme rundt. Alle boliger har egen have, som man frit kan holde som man magter og har lyst til.

Der er indrettet et fælles vaskeri samt depotrum tilhørende hver enkelt bolig.

Der er parkeringspladser tæt ved bebyggelsen. I forbindelse med taxakørsel eller sygetransport kan der parkeres helt oppe ved boligerne. Netto ligger lige ved siden af, og der er ikke langt til nærmeste busstoppested, hvorfra busserne kører til stationen og Ishøj Bycenter.

Derudover er der et tæt samarbejde med ergoterapeuter med henblik på tilpasning af hjælpemidler til den enkelte beboer.

Hjælp i boligerne
Hjælpen til beboerne i boligerne visiteres af Ishøj Kommunes visitatorer og leveres i dag- og aftentimer af personalet fra Torsbo. Hvis der er behov for hjælp i nattetimerne, leveres den af hjemmeplejen.

Aktiviteter for beboere
Beboerne i ældreboligerne vil fra tid til anden blive inviteret til aktiviteter og sociale arrangementer på Torsbo. Der kan forekomme egenbetaling på enkelte arrangementer. Der er også mulighed for at bestille tid til frisøren og fodplejen på Torsbo.

Mad til boligerne
Beboerne i ældreboligerne har mulighed for at få den varme mad leveret fra køkkenet på Torsbo. Køkkenet leverer hjemmelavet og ernæringsrigtig mad. Der kan leveres morgenmad, middagsmad bestående af hovedret og evt. biret, samt aftensmad.

Kontakt

Plejehjemmet Torsbo

Køgevej 220
2635 Ishøj

40590@ishoj.dk

Tlf. 43574303

Senest opdateret 31. januar 2019